X
GO
da-DKkl-GL
SIK
Hvad skattestigning skal bruges til

 

9. januar 2017: Ved eventuel skattestigning ønsker SIK at bruge pengene til bedre forsorg af patienter end i dag.

I disse dage er der i forbindelse med en grønlandsk patients indkvartering i Det Grønlandske Patienthjem i forbindelse med dennes behandlingsrejse til Danmark, diskussion om betalt ophold for pårørende i Det Grønlandske Patienthjem.

Først skal det fra SIK siges at der er et godt samarbejde mellem SIKs Socialfond og Det Grøn­landske Patienthjem. Det eneste ændring er at Selvstyret nu betaler for ophold i Det Grønlandske Patienthjem for pårørende – og det er en forbedring, fordi man før selv betal­te for opholdet. Og formålet med Det Grønlandske Patienthjem er at patienterne bliver indkvarteret. Men hvis man begynder at bruge det til noget andet også, er vi bekymrede for at SIKs medlemmer, som skal på behandlingsrejse, kommer til at vente i længere perioder.

Derfor ønsker SIK at bruge stigningen til følgende, hvis skatteprocenten skal stige:

  • Bedre forsorg af patienter end i dag.
  • Lavere husleje priser for vores medlemmer.
  • Bedre service på det sociale område for vores medlemmer.
  • Højere løn til offentligt ansatte end i dag.
  • Lavere priser til rejseudgifter for vores medlemmer.
  • Lave varmepriser.
  • Lavere varepriser i de mindre byer.

SIK har selv taget ansvaret og lavet aftaler med de fleste virksomheder om etablering af Socialfonden.

Der har SIKs medlemmer allerede muligheder – for eksempel hvis man er blevet ramt af kræft, så kan vedkommendes partner for eksempel få betalt rejsen og ophold, samt få dækket bus / tog billetter og betalt tabt løn i op til et halvt år. Hvis vores medlem er afgået ved døden betales derudover transporten af liget fra Socialfonden. Det drejer sig om over 8.000 medlemmer, og tager vi pårørende med taler vi om 33% af arbejdsstyrken.

Man har derfor ved tilmelding til SIK og som ansat i henhold til SIKs overenskomster, fordelagtige muligheder, når sygdom er involveret, hvorfor vi helst ser en 1 procent stigning blive brugt til andre ting.

Jess G. Berthelsen
Forbundsformand