X
GO
da-DKkl-GL
SIK
SISA indkalder til generalforsamling

14. januar 2019: Arbejdstagernes pensionskasse indkalder til ordinær generalforsamling den 10. april 2019.

Arbejdstagernes Pensionskasse SISA afholder ordinær generalforsamling onsdag den 10. aprii 2019, kl. 14.00. Det sker i Sisimiut.

Generalforsamlingspunkter behandles i henhold til vedtægterne. Forslag fra medlemmerne til dagsorden skal være SISA i hænde senest fredag den 1. februar 2019.

Sekretariatschef i SISA, Pâviâraq Heilmann, har ved en e-mail til SIK's lokalafdelinger, der udsender delegerede til generalforsamlingen, anmodet om at få bekendtgørelsen hængt op på opslagstavlen i lokalafdelingernes kontorer, så alle kan se den - og lade den være på opslagstavlen til og med den 1. februar 2019.

Ifølge SISA’s vedtægter § 6. stk. 6 har ethvert medlem nemlig ret til at få et forslag behandlet på generalforsamlingen, såfremt medlemmet fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen. På de ordinære generalforsamling vil altid kunne medtages forslag, der er meddelt bestyrelsen inden 1. februar det pågældende år.

"Det er vores håb, at bekendtgørelsen vil blive placeret, således at den kan ses af alle medlemmer," skriver Pâviâraq Heilmann.