X
GO
da-DKkl-GL
SIK
SIK er nu på Facebook

30. april 2019: SIK tager det sociale medie Facebook i brug for at fremme kontakten med medlemmer og potentielle medlemmer.

SIK er nu på Facebook. Det er meningen, at siden skal udbygges og gøres endnu mere brugbar. Den udbygning sker løbende her i organisationens sekretariat – og vi hører meget gerne forslag, ris og ros fra brugerne.

SIK's webmaster på Facebook, Inge-Marie Rosing, oplyser følgende:

Vi er klar til at udsende meldinger om lokalafdelingernes arrangementer på kysten den 1. maj - distributionen vil starte kl. 9 og vil ske med 5-minutters mellemrum.

Kontaktsiden med medarbejdere i forbundets sekretariat er lagt ud med deres portrætter.

Sider med oplysninger om lokalafdelinger med links til vedhæftet materiale er allerede oprettet på grønlandsk og dansk som noter. Det skal bemærkes, at "Ofte stillede spørgsmål" vil blive lagt ud som opslag i den kommende tid. De vil blive sat på automatisk efter den 6. maj, og er er blevet dateret til bestemte tidspunkter en uge i forvejen.

Udvikling af siden vil gå fortløbende, og vær endelig ikke tilbageholdende med at give forslag eller påpege ting, som I ikke synes godt om.
 
Få overblik over siden her, og del den med likes: https://www.facebook.com/sulisartut

Et led i en strategi

Som et af de sociale medier skal Facebook indgå i en flerstrenget digital kommunikationsstrategi, hvor websitet www.sik.gl primært er organisationens officielle organ og faste informationslager, mens Facebook siden primært tager sig af funktionen som et interaktivt forum i forhold til befolkningen der fremmer medlemsplejen og -hvervningen.

Facebook-siden skal sammen med SIK's hjemmeside være med til at fremme tanken om, at medlemskab af SIK fortsat har en stor appel og aktualitet for den brede befolkning i nutidens samfund, både for den unge og den ældre del.

Det sammenhold og den solidaritet, hvor fagbevægelsen har sine kerneværdier, skal promoveres gennem det sociale medie ved at eksponere SIK's og dets afdelingers aktiviteter og ønsker i form af (dog ikke begrænset til) medlemsmøder og -arrangementer (herunder 1. maj-traditionen og motiverende sammenkomster med fokus på familie og potentielle medlemmer), tillidsrepræsentanters vigtige rolle på arbejdspladserne og det daglige arbejde i lokalafdelingernes kontorer.