X
GO
da-DKkl-GL
SIK
Repræsentantskabet holder møde i september

14. maj 2020: Det på grund af corona udsatte møde i SIK’s Repræsentantskab planlægges nu til at blive holdt i uge 38.

Repræsentantskabsmødet skulle have været holdt i slutningen af marts 2020. Men så kom corona-krisen, og mødet blev aflyst på ubestemt tid. Nu lægges der op til, at det bliver holdt i ugen, der starter den 14. september 2020.

SIK’s formand Jess G. Berthelsen har i hvert fald udsendt en ny mødeindkaldelse.

Af mødeindkaldelsen fremgår det, at det sker på Hotel Hans Egede i Nuuk, og at der vil blive holdt kurser forud for mødet. Pensionskassen SISA holder også generalforsamling. Den dagsorden for Repræsentantskabet, der var blevet sendt ud før det aflyste møde i marts, vil blive anvendt. Det vil sige, at der ikke skal indsendes nye dagsordensforslag.

Lokalafdelingerne skal dog på ny meddele, hvem de vil udsende som delegeret til Repræsentantskabsmødet. Det skal meddeles senest den 4. juni 2020.

Repræsentantskabets opgaver er ifølge SIK's vedtægter at:
• Føre tilsyn med, at kongressens beslutninger bliver realiseret.
• Føre tilsyn med, at hovedbestyrelsen arbejder i overensstemmelse med kongressens og repræsentantskabets beslutninger.
• Træffe beslutning om kontingent for det kommende år.
• Træffe beslutninger omkring SIK’s virke i perioden mellem de afholdte kongresser.
• Fremsætte krav til kommende overenskomstforhandlinger.